Woods og Sildaru vinder årets første Freestyle ski World Cup

I weekenden fandt første afsnit i Freestyle ski World Cuppen afsted, og det gik ikke stille for sig, da både mænd og kvinder drønede ned af banen i disciplinen slopestyle.

Selvom vi herhjemme stadig nyder det sidste af sommeren, er der på den anden side af jorden sne, og når der er sne betyder det også at der er gang i skiene, og i weekenden var verdens bedste skiere samlet i Cardrona, New Zealand for at dyste i sæsonens første World Cup.

Danskere kan også lege i sne                                                                                                                                   Danmark er måske ikke kendt for sne dækkede bjerge og store sikresorter, men i weekenden viste vi alligevel at man godt kan stå på ski selvom man kommer fra et land uden høje bjerge, som Michael Falch synger. Hele to danske skiere var nemlig rejst til New Zealand for at deltage i slopestyle konkurrencen. Thomas Trads var en dansker der klarede sig bedst i kvalifikationen, og selvom han fik en bedste score på 70 point, ud af 100 mulige, rakte det desværre ikke til en plads blandt de 16 bedste, som gik videre til finalen. Selvom Trads ikke gik videre til finalen, var det dog hans bedste score i en World Pup nogensinde, og på hans Facebook udtrykker han selv at han er godt tilfreds med resultatet. Bedre gik det heller ikke for Rasmus Dalberg Jørgensen, bedre kendt som Rasmus DJ, som måtte slå sig til tåls med en beskeden bedste score på 20 point, han var derfor heller ikke videre til finalen.

Svære vilkår sikrer englænder sejren                                                                                                                             16 mænd gik videre til finalen, heriblandt flere store navne, som James Woods, Henrik Harlaut og Jesper Tjäder. I finalen havde skierne svære forhold, og de kæmpede især med det flade lys, som ramte coursen, og det var da også kun 2 af mændene, som var i stand til at lande begge deres runs, nemlig engelske James Woods og schweiziske Fabian Boesch. James ”Woodsy” Woods satte i finalen to fremragende runs, som begge sikrede ham høje scores, men det var i sidste ende hans første run, hvor han scorede 91.80 point, som sikrede ham sejren. New Zealand var stedet hvor de schweiziske mænd dominerede, og det blev til hele to podiepladser til Schweiz, Andri Ragettli tog en flot anden plads med en bedste score på 91.00, mens Fabian Boesch sikrede sig en tredje plads med en score på 90.00.

Unge kvinder dominerer podiet                                                                                                                         Kvinderne havde også gang i skiene i New Zealand, og det var især de unge der havde fart på.  Selvom det var 15-årige Kelly Sildarus første World Cup, er hun bestem ikke nogen uerfaren pige, og med blandt andet X games guld i denne disciplin, var hun en klar favorit til at tage guldet. Den 15-årige pige fra Estland skuffede da heller ikke, da hun med en score på 90 point lagde sig i spidsen af konkurrencen efter første run, og det viste sig da også at være nok for hende til at snuppe guldet. Det var ikke kun Kelly Sildaru der var med til en World Cup for første gang, også 15-årige Jennie-Lee Burmansson fra Sverige var med for første gang, og selvom hun ikke var favorit til at komme i top tre, lykkedes det alligevel den unge svensker at sikre sig en tredje plads, med en score på 84,60 point. Ligesom i mændenes finale, var der også en podieplads til schweizerne i kvindernes finale, her sikrede Giulia Tanno sig nemig en anden plads, da hun i sit andet run scorede 86.60.